-
MrSpinnert hat das neue Medium Festen (1998) hochgeladen
vor 4 Monaten
Festen (1998)
Festen (1998)
»Festen« er en sort komedie-dramafilm fra 1998 instrueret af Thomas Vinterberg og skrevet af Vinterberg og Mogens Rukov.
Familien Klingenfeldt, stålmagnater, er samlet i fuldt antal i en luksuriøs villa for at fejre familiens overhoved, Helges, 60-års fødselsdag. Michael, den yngste søn – der er hidsig og har en tendens til at drikke – og som ikke var blevet inviteret, er også til stede sammen med sin kone og sine børn. Stemningen er meget anspændt fra starten, trods alles bestræbelser på at fremstå venlige og imødekommende.
Under middagen bliver Christian, den ældste søn, bedt om at udbringe en skål; han rejser sig, udtrykker sin tak, foreslår at skåle for sin far, og i stedet for den lovprisning, alle havde forventet, afslører han, at hans far i årevis havde misbrugt ham og hans søster Linda, som havde taget sit eget liv året før, da de var børn.
De tilstedeværende stivner, men kun i et par sekunder: snart forsøger de en efter en at lade som om intet er sket og afviser Christians ord som en smagløs vittighed; middagen fortsætter midt i noget tvungne smil, surrealistiske vittigheder og skåltaler, som toastmasteren bliver ved med at opfordre til.
Kort efter rejser Christian sig igen, tager ordet for at undskylde, men i stedet for at undskylde beskylder han sin far for at være ansvarlig for Lindas selvmord. Derefter beskylder han sin mor for at have set på, mens hans far mishandlede ham og hans søster, og alligevel have ladet som om, der ikke var sket noget.
Denne gang er alle rasende på Christian, som bliver smidt ud af huset af sin bror Michael og de andre slægtninge, derefter tævet og efterladt bundet til et træ i en skov. Efter at have formået at befri sig selv, vender han tilbage til villaen; alle tror, han er gal, og undgår ham, men så findes der et brev fra Linda, som fuldt ud bekræfter Christians beskyldninger mod sin far.
Efterhånden som aftenen skrider frem, smuldrer den forstillede hjertelighed blandt de tilstedeværende, mens beskyldninger og skænderier, mistanker og minder bliver stadig mere ophedede. Michael går beruset ind på sin fars værelse og, forblindet af alkohol, slår ham brutalt.
Om morgenen, da alle samles til morgenmad, tilstår Helge og fortæller de chokerede gæster, at dette vil være sidste gang, de ser ham. Christian, endelig befriet fra den enorme byrde og i en tilstand af genfundet indre fred, inviterer den søde servitrice, der hemmeligt er forelsket i ham, til at følge med ham til Paris.
Medvirkende
- Ulrich Thomsen – Christian Klingenfeldt-Hansen
- Henning Moritzen – Helge, Christians far
- Thomas Bo Larsen – Michael, Christians lillebror
- Paprika Steen – Helene, Christians lillesøster
- Birthe Neumann – Elsie, Christians mor
- Trine Dyrholm – Pia, servitrice
- Helle Dolleris – Mette, Michaels kone
- Therese Glahn – Michelle, servitrice
- Klaus Bondam – Helmut von Sachs, toastmaster
- Bjarne Henriksen – Kim, kok
- Gbatokai Dakinah – Gbatokai, Helenes kæreste
- Lasse Lunderskov – Christians onkel
- Lars Brygmann – Lars, receptionist
- Lene Laub Oksen – Linda, Christians tvillingesøster
- Linda Laursen – Birthe
- John Boas – Christians farfar
- Erna Boas – Christians farmor
“The Celebration” (Festen) is a 1998 black comedy-drama film directed by Thomas Vinterberg and written by Vinterberg and Mogens Rukov.
The Klingenfeldt family, steel magnates, gather in full force at a luxurious villa to celebrate the 60th birthday of the family patriarch, Helge. Michael, the youngest son – quick-tempered and prone to drinking – who had not been invited, is also present, along with his wife and children. The atmosphere is very tense from the outset, despite everyone’s efforts to appear friendly and warm.
During dinner, Christian, the eldest son, is asked to propose a toast; he stands up, expresses his thanks, suggests raising a glass to his father, and instead of the eulogy everyone had expected, he reveals that his father had abused him and his sister Linda, who had taken her own life the previous year, for years when they were children.
Those present freeze, but only for a few seconds: soon, one after another, they try to pretend nothing has happened and dismiss Christian’s words as a tasteless joke; dinner continues amid somewhat forced smiles, surreal jokes and toasts, which the master of ceremonies keeps calling for.
Shortly afterwards, Christian stands up again, takes the floor to apologise, but instead of apologising, he accuses his father of being responsible for Linda’s suicide. Then he accuses his mother of having watched as his father abused him and his sister, yet of having pretended that nothing had happened.
This time, everyone is outraged at Christian, who is thrown out of the house by his brother Michael and the other relatives, then beaten up and left tied to a tree in a wood. After managing to free himself, he returns to the villa; everyone thinks he’s mad and shuns him, but then a letter from Linda is found which fully confirms Christian’s accusations against his father.
As the evening progresses, the feigned cordiality among those present crumbles, whilst recriminations and arguments, suspicions and memories become increasingly heated. Michael, drunk, goes into his father’s room and, clouded by alcohol, beats him brutally.
In the morning, as everyone gathers for breakfast, Helge confesses and informs the stunned guests that this will be the last time they see him. Christian, finally freed from the enormous burden and in a state of rediscovered inner peace, invites the sweet waitress, who is secretly in love with him, to follow him to Paris.
„Das Fest“ (Festen) ist ein Film aus dem Jahr 1998, eine schwarze Komödie mit dramatischen Elementen, unter der Regie von Thomas Vinterberg und nach einem Drehbuch von Vinterberg und Mogens Rukov.
Die Familie Klingenfeldt, Stahlmagnaten, versammelt sich in voller Besetzung in einer luxuriösen Villa, um den 60. Geburtstag des Familienoberhaupts Helge zu feiern. Auch Michael, der jüngste Sohn, jähzornig und dem Alkohol zugeneigt, der nicht eingeladen worden war, ist zusammen mit seiner Frau und seinen Kindern anwesend. Die Atmosphäre ist von Anfang an sehr angespannt, trotz der gemeinsamen Bemühungen, Vertrautheit und Herzlichkeit zu zeigen.
Während des Abendessens wird Christian, der älteste Sohn, gebeten, einen Toast auszusprechen; er steht auf, bedankt sich, schlägt vor, auf den Vater anzustoßen, und statt der Lobeshymne, die alle erwartet hatten, erklärt er, dass der Vater ihn und seine Schwester Linda, die sich im Jahr zuvor das Leben genommen hatte, jahrelang missbraucht habe, als sie Kinder waren.
Die Anwesenden erstarren, doch nur für wenige Sekunden: Bald bemühen sie sich nacheinander, so zu tun, als wäre nichts geschehen, und Christians Worte als geschmacklosen Scherz abzutun; das Abendessen geht weiter zwischen etwas gezwungenem Lächeln, surrealen Witzen und Toasts, zu denen der Zeremonienmeister ununterbrochen auffordert.
Kurz darauf steht Christian wieder auf, ergreift das Wort, um sich zu entschuldigen, doch statt sich zu entschuldigen, beschuldigt er seinen Vater, für Lindas Selbstmord verantwortlich zu sein. Dann wirft er seiner Mutter vor, mit angesehen zu haben, wie der Vater ihn und seine Schwester missbrauchte, aber so getan zu haben, als wäre nichts geschehen.
Diesmal explodieren alle vor Empörung gegenüber Christian, der von seinem Bruder Michael und den anderen Verwandten aus dem Haus geworfen, anschließend zusammengeschlagen und gefesselt an einen Baum in einem Wald zurückgelassen wird. Nachdem es ihm gelungen ist, sich zu befreien, kehrt er in die Villa zurück; alle halten ihn für verrückt und meiden ihn, doch dann wird ein Brief von Linda gefunden, der Christians Anschuldigungen gegenüber dem Vater voll und ganz bestätigt.
Im Laufe des Abends bröckelt die vorgetäuschte Herzlichkeit unter den Anwesenden, während sich Vorwürfe und Streitigkeiten, Vermutungen und Erinnerungen immer weiter zuspitzen. Michael, betrunken, begibt sich in das Zimmer seines Vaters und verprügelt ihn, vom Alkohol benebelt, brutal.
Am Morgen, als sich alle zum Frühstück versammeln, gesteht Helge und teilt den fassungslosen Gästen mit, dass dies das letzte Mal sein wird, dass sie ihn sehen. Christian, endlich von der enormen Last befreit und in einer Art wiedergefundenem inneren Frieden, lädt die süße Kellnerin, die heimlich in ihn verliebt ist, ein, ihm nach Paris zu folgen.



